Sådan er forløbet, når du bestiller begravelse eller bisættelse online

Når du bestiller online, udfører du selv en del af de opgaver bedemanden normalt tager sig af, få overblik over forløbet her.

1.

Du bestiller enten en begravelse eller en bisættelse her på siden. Vi har lavet færdige pakker til dig. Du kan købe pakkerne som de er - eller du kan skifte de forvalgte produkter ud med andre alternativer. Du har også mulighed for at tilvælge andet tilbehør og blomster.

2.

Du udfylder nogle få oplysninger om afdøde og om dig selv. Bl.a. er det vigtigt, at vi kender dit telefonnummer, så vi kan ringe dig op og aftale de nærmere detaljer. Vi har også brug for din e-mail-adresse til kvitteringen.

3.

Du betaler din bestilling her på hjemmesiden, og får straks efter en kvittering af dit køb på mail. Det er altid muligt at lave tilkøb senere, hvis der er noget, du har glemt; det kan kundeservice hjælpe dig med. Tilkøb skal betales straks ved modtagelse af anvisningsmail.

4.

Vi ringer dig op hurtigst muligt ift. din bestilling (i tidsrummet 9-19) og aftaler detaljer om tid, sted, ønsker til ceremoni, evt. hjælp til udfyldelse af dødsanmeldelse, aftale med præst, nødvendig kontakt til krematorie/kirkegård og andre spørgsmål du måtte have.

5.

Vi sender alle oplysninger videre til den kollega, i Begravelse Danmark, der skal færdiggøre forløbet og vi er mere end 60 i hele landet der kan hjælpe dig.

 

Hvad er forskellen på at bestille online og i bedemandsforretningen?

  • Når du bestiller en begravelse online, påtager du dig flere opgaver, end hvis du kontakter en lokal bedemand direkte. Til gengæld kan du spare op til 65% på den normale pris.
  • Traditionelt har du selv kontakten direkte til den lokale bedemænd - ofte med et personligt møde. Når du køber online, aftaler du i stedet detaljer omkring handlingen telefonisk med en af vores bedemænd i kundeservice. Derefter kontakter de så den kollega, der udfører selve opgaven.
  • Når du køber online, er din kontakt med vores kollega altså tidligst ved ilægning af afdøde i kisten (hvis du ønsker at være til stede) eller når selve handlingen finder sted.
  • Du betaler med det samme, når du bestiller online. Læs handelsbetingelserne her.

Hvad er det jeg selv skal gøre som bedemanden plejer at tage sig af?

  • Bestilling af kiste og urne - samt eventuelt tilbehør og blomster her på siden. (Se prisliste her).
  • Udfyldelse af dødsanmeldelsen på www.borger.dk eller ved henvendelse til præst/ kirkekontoret i afdødes bopælssogn.
  • Bestilling af evt. præst og kirkegård/krematorie.
  • Andre bestillinger (fx gravsten).
  • Vores kundeservice hjælper dig med overblikket, så du ikke glemmer noget. Vi er der i tidsrummet 9 - 19 og svarer gerne på alle de spørgsmål der måtte være.

Får jeg samme service ifm. begravelsen eller bisættelsen? 

Ja. Det er Begravelse Danmarks netværk af lokale bedemænd, der udfører opgaven, og der vil altid være en medarbejder og rustvogn fra Begravelse Danmark til at sikre dig en god ceremoni, på samme måde som hvis du havde bestilt begravelsen i en af vores forretninger.

Læs mere om forskellen på online-konceptet og vores traditionelle koncept.

Læs også om: Hvad gør man, når en person dør? Og hvad skal man huske på som pårørende