Hvordan foregår en bisættelse?

En bisættelse er kendetegnet ved, at kisten efter begravelses-ceremonien bliver kørt til nærmeste krematorie og brændt.

En bisættelse er en begravelsesceremoni, hvor kisten med afdøde efter højtideligheden bliver kørt til nærmeste krematorie og brændt. Senere (1-2 uger) nedsætter de pårørende urnen med afdødes aske i en urnegrav eller spreder asken ud over havet.

Ca 75% af danskerne vælger at blive bisat/kremeret, så det er den mest almindelige begravelsesform i Danmark.

Bisættelse jord, fotograf: Trille Skjelborg

Ceremonien

En bisættelse starter som oftest i en kirke, men i princippet kan ceremonien også finde sted i et privat hjem eller lignende. Forløbet i ceremonien svinger afhængig af, om det er en religiøs ceremoni eller ej, men fællesnævneren er, at man er samlet for at sige farvel til den afdøde.

Hvis bisættelsen foregår i kirken vil jordpåkastelsen, der ved en begravelse finder sted ude ved graven, ske inde i kirken.

Efter ceremonien bæres kisten ud til en rustvogn. Det er familien, der har udvalgt de seks folk, der skal bære kisten ud af kirken, og det er vigtigt at have det på plads, inden ceremonien starter. Kisten vejer nemlig en del, så det er ikke nok at vide, hvem der skal bære; det er også vigtigt at få aftalt, hvem der bærer i hjørnerne og hvem der tager midten. Dem i hjørnerne skal nemlig løfte mest. Endelig er det også værd at sørge for, at dem der bærer over for hinanden er nogenlunde lige høje.

Når kisten har forladt kirken, følger alle med ud til bilen, hvor kisten langsomt bliver kørt ind i rustvognen på dertil indrettede skinner. Når de pårørende har sagt deres sidste farvel og måske har lagt en blomst eller lignende på kisten, kører rustvognen til nærmeste krematorie.

Herefter er bisættelsen slut og begravelsesfølget bryder op eller samles til en kop kaffe. Det er op til de efterladte.

Forløbet ved en ikke-religiøs bisættelse kan i princippet bygges op som de pårørende ønsker, så længe man ikke forstyrrer den offentlige orden. Læs mere om borgerlig begravelse her.

Urnegravpladsen

En urnegravplads er meget mindre end en almindelig gravplads. Forskellige kirkegårde har forskellige løsninger til deres urnegravpladser, så det er en god idé at lave lidt lokal research, inden man beslutter sig for en plads.

Der er også mulighed for at vælge fællesgraven, men så kan man ikke placere sten eller andre personlige mindesmærker.

Urnen skal nedsættes på en godkendt gravplads, der i Danmark kun findes på kirkegårdene – med enkelte undtagelser: fx muslimske og jødiske gravpladser samt den kommende mulighed for skovbegravelse. I Aarhus findes desuden en ikke-religiøs afdeling på Vestre Kirkegård.

Det er ikke tilladt at have afdødes urne stående hjemme privat. Men hvis man ejer en grund på over 5000 m2, kan man søge om tilladelse til at nedsætte urnen på privat grund.

NYHED - Skovkirkegård i Odense

Onsdag 5. marts 2014 åbner den første skovkirkegård i Danmark. Den ligger i Odense og forvaltes af Odense Kirkegårdsforvaltning. Her vil det være muligt, at få sin urne sat anonymt ned i en smuk fredfyldt skov.

Askespredning over havet

En anden meget anvendt mulighed er at sprede asken over havet. Hvis man gerne vi benytte den løsning, skal man enten kunne dokumetere, at det var afdødes ønske, eller være enige familiemedlemmerne i mellem - så kan man få lov til at sprede asken over havet. Det er det lokale kirkekontor, der giver tilladelsen.

Det er de efterladtes eget ansvar at få asken spredt.

Priser på urnegravplads

Priser på gravsteder svinger meget fra kirkegård til kirkegård, og også efter hvor på kirkegården graven ligger. Det er derfor en god idé at aftale en rundtur med den lokale graver eller præst, der kan fortælle om mulighederne.

Er man ikke medlem af Folkekirken, kan det på nogle kirkegårde påvirke prisen negativt.

Udover prisen på gravstedet kan der også forekomme mange forskellige tillæg fra kirkegården.

Så derfor – ring altid til kirkegården og spørg på den samlede pris på det gravsted der ønskes.

Hvis man ikke er medlem af Folkekirken, kan man ikke bruge kirken til bisættelsesceremonien, men man kan stadig godt få sin urne nedsat på et urnegravsted.

Læs også: Hvad gør man, når en person dør? Og hvad skal man huske på som pårørende?