Hvordan foregår en begravelse?

Ordet begravelse bruges generelt om ceremonien, hvor vi tager afsked med en afdød – uanset om det er en (jord)begravelse eller bisættelse. Men det referer også til praksis med at begrave kisten frem for at brænde den.

En jordbegravelse er kendetegnet ved at kisten, efter højtideligheden i kirken, bliver sænket ned i en grav på en kirkegård og dækket med jord.

Ved en bisættelse bliver kisten, efter højtideligheden i kirken, kørt til krematoriet og
brændt - urnen med asken bliver herefter oftest begravet på en kirkegård.

Ca. 25 % af danskerne vælger i dag en jordbegravelse, så det er ikke længere så almindeligt.

Begravelse Image

Ceremonien

En begravelse starter som oftest i en kirke, men ceremonien kan i princippet også godt afholdes et andet sted. 

Efter højtideligheden bæres eller køres kisten til graven. Det er familien, der har udvalgt de seks personer, der skal bære kisten ud af kirken, og det er vigtigt at have det på plads, inden ceremonien starter.

Kisten kan nemlig veje en del, så det er ikke nok at
vide, hvem der skal bære, men også vigtigt at få afklaret, hvor meget de enkelte personer kan bære.

De personer der skal bære enderne på kisten har den største belastning og vægt, så derfor er det vigtigt, at alle kender deres pladser.

Familien og resten af begravelsesfølget går efter kisten og samles igen ved graven. Her nedsænkes kisten i graven, og hvis det er en kristen begravelse afslutter præsten ceremonien med den såkaldte jordpåkastelse, hvor ordene ’af jord er du kommet, til jord skal du blive og af jorden skal du igen opstå’ siges.

Herefter er ceremonien slut, og begravelsesfølget opløses. Man kan vælge at tage sin egen afsked med den afdøde, inden man går. Nogle gør det ved at kaste en blomst ned på kisten. Ofte er der en mindre social sammenkomst efter højtideligheden; det bestemmer de efterladte.

Forløbet ved en ikke-religiøs bisættelse kan i princippet bygges op som de pårørende ønsker, så længe man ikke forstyrrer den offentlige orden. Læs mere om borgerlig begravelse her.

Gravpladsen

Et gravsted til en kistebegravelse skal minimum være 3m2 stor og er dyrere end en urne-gravplads, der er beregnet til folk, som er blevet kremeret (brændt).

Man kan godt blive jordbegravet, selvom man ikke er medlem af Folkekirken. Blot vil ceremonien skulle afholdes et andet sted end i kirken.

Priser på gravplads

Et gravsted for en kistegrav skal minimum etableres for 20 år, den periode kaldes fredningstiden.

Priser på gravsteder svinger meget fra kirkegård til kirkegård, og også efter hvor på kirkegården graven ligger. Det er derfor en god idé at aftale en rundtur med den lokale graver eller præst, der kan fortælle om mulighederne.

Er man ikke medlem af Folkekirken, kan det på nogle kirkegårde påvirke prisen negativt.

Udover prisen på gravstedet kan der også forekomme mange forskellige tillæg fra kirkegården.

Så derfor – ring altid til kirkegården og spørg på den samlede pris på det gravsted der ønskes.

Læs også: Hvad gør man når en person dør? Og hvad skal man huske på som pårørende?