Hvad skal man gøre, når en person dør?

De fleste mennesker har lykkeligvis ikke meget erfaring med at arrangere en begravelse. Her kan du få overblik over forløbet, og hvilke ting du som pårørende skal være opmærksom på ved et dødsfald.

Når en person dør i Danmark, er der nogle love og regler, der skal overholdes. Derudover er der en del praktiske opgaver, der skal løses – enten af dig selv eller i samarbejde med en bedemand.

I punktform ser forløbet typisk således ud:

Dødsattest og dødsanmeldelse

Dødsattesten skrives af en læge, mens dødsanmeldelsen udfyldes af de pårørende.

Dødsattest

Der skal altid skrives en dødsattest – uanset om dødsfaldet sker i egen bolig, på hospitalet eller et helt tredje sted. Denne bliver skrevet nogle timer efter døden er indtruffet, og når der er mindst 1 sikkert dødstegn.

Dødsattesten skal altid skrives af en læge. Den skal i følge gældende lov indberettes digitalt af lægen - en kopi på papir kan efterfølgende udleveres til bedemanden, som bruger den i sit fortsatte arbejde med papirerne. Ønsker man selv at lave papirarbejdet, skal dødsattesten afleveres – sammen med dødsanmeldelsen – til det kirkekontor, der ligger i afdødes bopælssogn. Pr. 1.12.2013 har lægen pligt til, at lave en elektronisk dødsattest og dermed burde papirudgaven udgå. Spørg lægen hvis du er i tvivl.

Dødsanmeldelsen

Alle dødsfald i Danmark skal anmeldeles til begravelsesmyndigheden i afdødes bopælssogn senest 2 dage efter dødsfaldet.

Dette kan gøres skriftligt på en godkendt formular som hedder "Anmodning om begravelse/ligbrænding” eller digitalt på www.borger.dk

Det er de pårørende, der enten selv eller i samarbejde med bedemanden udfylder formularen. Formularen kan findes på www.borger.dk

Kontakt til bedemand

De fleste kontakter en bedemand i løbet af de første par timer efter dødsfaldet er indtruffet. Men er døden indtruffet om natten, kan man sagtens vente med at kontakte bedemand til den efterfølgende dag.

Under den første samtale med bedemanden aftales lidt om ønsker til handlingen, tid og sted, samt et tidspunkt for hvornår en personlig samtale skal finde sted, hvis en sådan ønskes.

Herefter afholdes der ofte en samtale hjemme hos de pårørende, hvor detaljerne planlægges, kiste og urne vælges og en række papirer til det offentlige udfyldes og underskrives. Herefter kører bedemanden tilbage og går i gang med opgaverne og lægger ud for alle udgifter.

Du kan også vælge selv at stå for en del af det indledende arbejde med bestilling af kiste, urne og blomster online – og derved spare en del penge. Til gengæld skal du betale med det samme.

Hvis du bruger begravelser.dk til dette, vil vores bedemænd i kundeservice selvfølgelig stadig hjælpe dig med anmeldelse af dødsfaldet, kontakten til eventuel præst samt svar på alle de spørgsmål, du måtte have.

Forberedelse af afdøde

Når en bedemand er kontaktet, er det næste der sker, at afdøde bliver gjort i stand og klædes på. Dette arbejde kan man gøre selv, hvis man har lyst. Ellers er det også en af de opgaver, bedemanden er behjælpelig med, inden afdøde skal lægges i kisten.

Der er ingen regler for, hvilket tøj afdøde skal have på. Det er op til de pårørende at bestemme.

Forberedelse af ceremonien

Der er i Danmark ingen regler for, hvordan en ceremoni for den afdøde skal være. Det er op til de pårørende at bestemme og planlægge. Hvis man har lyst til at afholde ceremonien hjemme i sin stue, så må man gerne det. De fleste danskere bruger imidlertid kirke eller kapel til afskeden med deres pårørende.

Der er til gengæld regler for, hvor man må begrave afdøde, og hvad man må gøre med asken efter en eventuel kremering.

I Danmark skal begravelse eller urnenedsættelse nemlig ske på en godkendt begravelsesplads, dvs. kirkegårdene. De er til gengæld åbne for alle – også de, der ikke er medlem af folkekirken. Gravpladser er dog billigere for medlemmer.

Der findes få andre godkendte begravelsespladser. Bl.a. er der særlige muslimske og jødiske gravsteder i Danmark, og som noget nyt er skovbegravelse også på vej. I Aarhus findes desuden en ikke-religiøs afdeling på Vestre Kirkegård.

Vælger man kremering, er der også mulighed for at sprede asken over havet.

Muligheder ifm begravelse eller bisættelse:

  • Kirkegården. Der er mange forkellige typer af gravsteder på de forskellige kirkegårde, og priserne varierer en del. Derfor kan det være en god idé at få en rundvisning på den aktuelle kirkegård, inden man beslutter sig.
  • Askespredning på havet kræver tilladelse som man får, hvis man kan dokumentere, at det var afdødes ønske. Dog kan man godt få tilladelsen uden skriftlig dokumentation, hvis de pårørende er enige. Det er præsten/kirkekontoret i afdødes sogn, der træffer afgørelsen. Ret henvendelse til dem for endelig accept.
  • Urnenedsættelse på privat grund er også muligt, men det kræver en tilladelse og grunden er på mindst 5000 kvadratmeter. Det er ikke tilladt at opbevare urnen med den efterladtes aske privat, fx i stuen.  
  • Donation af legemet til videnskaben. Denne mulighed kan pårørende ikke vælge - den kræver, at afdøde har indsendt en erklæring på forhånd. 

Andre forberedelser

Husk også eventuelt at indrykke en dødsannonce i avisen samt tilrettelægge forløb til ceremonien og udvælge de sange, der skal synges. Hvis ceremonien skal finde sted i en kirke, er det vigtigt altid at tage præsten med i denne planlægning.

Hvis der skal synges sange, som ikke står i salmebogen, er det også en god idé at lave og printe nogle sanghæfter på forhånd.

Kørsel til kirke eller kapel

Når afdøde er gjort i stand kører bedemanden ham eller hende til nærmeste kapel (eller andet passende nedkølet sted), hvor afdøde ligger indtil ceremonien skal finde sted.  

Ceremonien

På dagen for ceremonien henter bedemanden kisten, og kører den til det sted, hvor ceremonien skal afholdes. Det er muligt for de pårørende, hvis de ønsker det, at følge efter rustvognen. 

Hvis kisten allerede står på det rette sted, møder bedemanden selvfølgelig stadig op og sikrer, at alt går som planlagt. Hvis det er en borgerlig begravelse kan bedemanden fungere som ceremonileder.

Bedemanden er også behjælpelig med at samle kranse og kort sammen.

Hvis der er tale om en bisættelse bæres afdøde efter ceremonien til rustvognen af familie og pårørende, og bedemanden kører herefter kisten til krematoriet.

Hvis der er tale om en jordbegravelse, og hvis kirkegården ligger i tilknytning til kirken, bæres kisten ud til graven, hvor ceremonien afsluttes.

Efterfølgende mindesamvær

I Danmark er der tradition for at invitere til et lille traktement efter begravelseshandlingen. Dette kan foregå i lokaler tæt ved kirken, på en restaurant eller hjemme privat. 

Blomster

De blomster, der modtages i kirken, har man selv ansvaret for at transportere væk. Nogle tager dem med hjem og ligger dem i haven. Ved en begravelse kan man også vælge at lægge dem på graven efter denne er dækket til.

Hvis du ikke selv har mulighed for at klare transporten af blomsterne, kan bedemanden også være behjælpelig med denne opgave.

Urnenedsættelse

Hvis afdøde er blevet kremeret vil de pårørende senere skulle stå for at nedsætte urnen eller sprede asken over havet. Der går som regel 1-2 uger fra krematoriet har fået kisten, til aske og urne er klar til afhentning.

Man kan godt selv afhente urnen, men bedemanden kan også være behjælpelig her. Hvis man skal have urnen nedsat på kirkegården, skal man huske at træffe aftale med graveren først. Skal asken spredes over havet, er det de pårørendes eget ansvar at få det arrangeret.

Skifteretten

Når en person dør, vil skifteretten altid blive inddraget. Det er her, der bliver taget stilling til, hvordan boet fordeles.

Skifteretten får automatisk bedsked om dødsfaldet og retter herefter henvendelse til den person, der har stået for begravelsen/bisættelsen og som er påført som anmelder. Læs mere om mødet i Skifteretten her

Vi har lavet en huskeliste til tiden efter et dødsfald, som du kan finde her